Mad hver anden dag - ½ år + en slat
En livsstil - det er sådan, jeg opfatter det nu. Hvorfor? Jeg har vænnet mig til mad- og ikke maddage. Når jeg har maddage, ser jeg frem til ikke-maddage - og lidt omvendt.
Det fede ved ikke-maddage er, at jeg ikke skal spekulere på dagens indtagelse af mad - og maven er i ro - altså skal jeg ikke passe på med at 'lufte ud på neutral grund' i forhold til undervisningen - eller kort sagt: Jeg har ikke behov for at fise efter frokost, hvad der kan være enormt irriterende på maddage - altså: forestil dig, at du lige efter frokost kaster dig ud i næste undervisningslektion. Efter kort tid starter gæring/forbrænding, som hos mig ofte afstedkommer behov for at lukke luft ud. Her skal ingen komme og bede om hjælp tæt på - 'kom ikke til mig - jeg kommer ned og hjælper' ;)
Og så har jeg bemærket, at vores madbudget har forandret sig meget. Man kan vel sige, at min del jo er halveret - og da vi er to, mærkes det i sidste ende kontant på kontoen.
Det er altså svært at få armene ned... Jeg kan for min del ikke få øje på ulemper. Samtidig må jeg sige, at jeg ikke vil anbefale dette til 'alle'. Dette er ikke en livsstil, man bare lige starter på. Jeg ved af erfaring, at der findes helt raske folk, som absolut ikke ville egne sig til denne livsstil. Her tænker jeg på folk, hvis blodsukker afspejler deres humør og som har en hurtig forbrænding. Dette er f.eks. en kategori, der absolut ikke egner sig. Diabetikere og folk for hvem mad er en livsbetingelse ej heller.
Men en fed ting er altså også, at jeg netop ikke fokuserer på mad på ikke-maddage. Det skal ses i lyset af, at jeg i hele min opvækst og faktist lige indtil jeg blev opmærksom på interwievet med aldringsforskeren i Go' aften Danmark, altid har spist morgen, middag og aften. Ro og regelmæssighed. Og altid spise op - også selv om du ikke selv har øst op. Tja, måske er dette mit milde oprør - men det passer mig altså fint - og jeg tænker tit på, hvem der kan verificere, at 'mennesket skal spise minimum 3 gange dagligt'. Er der en logik her?
Ja, så løb jeg lige tør igen - synes virkelig ikke, der er noget særligt at skrive hjem om. Det er bare enten - eller..... Nåh, ja - det skulle da lige være, at jeg ikke sidder hver dag og tælle kalorier og undersøger, hvor meget kulhydrat/protein min mad indeholder - jeg gør jo bare, som jeg plejer - og holder vægten alligevel.... (ok - jeg er ikke slik-/chipsspiser - men altså..... ;))
Det fede ved ikke-maddage er, at jeg ikke skal spekulere på dagens indtagelse af mad - og maven er i ro - altså skal jeg ikke passe på med at 'lufte ud på neutral grund' i forhold til undervisningen - eller kort sagt: Jeg har ikke behov for at fise efter frokost, hvad der kan være enormt irriterende på maddage - altså: forestil dig, at du lige efter frokost kaster dig ud i næste undervisningslektion. Efter kort tid starter gæring/forbrænding, som hos mig ofte afstedkommer behov for at lukke luft ud. Her skal ingen komme og bede om hjælp tæt på - 'kom ikke til mig - jeg kommer ned og hjælper' ;)
Og så har jeg bemærket, at vores madbudget har forandret sig meget. Man kan vel sige, at min del jo er halveret - og da vi er to, mærkes det i sidste ende kontant på kontoen.
Det er altså svært at få armene ned... Jeg kan for min del ikke få øje på ulemper. Samtidig må jeg sige, at jeg ikke vil anbefale dette til 'alle'. Dette er ikke en livsstil, man bare lige starter på. Jeg ved af erfaring, at der findes helt raske folk, som absolut ikke ville egne sig til denne livsstil. Her tænker jeg på folk, hvis blodsukker afspejler deres humør og som har en hurtig forbrænding. Dette er f.eks. en kategori, der absolut ikke egner sig. Diabetikere og folk for hvem mad er en livsbetingelse ej heller.
Men en fed ting er altså også, at jeg netop ikke fokuserer på mad på ikke-maddage. Det skal ses i lyset af, at jeg i hele min opvækst og faktist lige indtil jeg blev opmærksom på interwievet med aldringsforskeren i Go' aften Danmark, altid har spist morgen, middag og aften. Ro og regelmæssighed. Og altid spise op - også selv om du ikke selv har øst op. Tja, måske er dette mit milde oprør - men det passer mig altså fint - og jeg tænker tit på, hvem der kan verificere, at 'mennesket skal spise minimum 3 gange dagligt'. Er der en logik her?
Ja, så løb jeg lige tør igen - synes virkelig ikke, der er noget særligt at skrive hjem om. Det er bare enten - eller..... Nåh, ja - det skulle da lige være, at jeg ikke sidder hver dag og tælle kalorier og undersøger, hvor meget kulhydrat/protein min mad indeholder - jeg gør jo bare, som jeg plejer - og holder vægten alligevel.... (ok - jeg er ikke slik-/chipsspiser - men altså..... ;))
Kommentarer
Send en kommentar