Mad hver anden dag - dag 10

Altså, uanset hvordan jeg vender og drejer det bliver dette livstilsvalg en beskrivelse af 'Livets ulidelige lethed'. Jeg forestiller mig, at de, der måtte have sværest ved at leve på denne måde må være dem, der ikke har villet det alligevel. Sult/appetit er i hvert fald for mig et spørgsmål om selvsuggestion - på maddage indstiller jeg mig mentalt til at jeg skal spise og på ikke-maddage skubber jeg det helt i baggrunden og bruger tiden til at tænke/gøre andet - for ikke nok med at man får mere energi - man får jo også mere tid stillet til rådighed, da man jo ikke skal lave mad.

Og som jeg skrev tidligere føler jeg mig superprivilegeret - både fordi jeg bor i et smørhul af et land - som jo for nogle aldeles ikke er et smørhul - at jeg har mit helbred, gemalen, mit arbejde og i det hele taget den tilværelse, jeg vil have. Og det lyder måske dødsygt for nogle - men det er det ikke for mig - jeg har masser af udfordringer hver dag - og hvis jeg mangler  udfordring, skaber jeg bare nogle projekter.

Hvorvidt 'Mad-hver-anden-dag' er et projekt eller en livsstil vil jo vise sig - det afhænger naturligvis af længden. Og foreløbig holdt den jo længere end til over frokost første dag J