Mad hver anden dag - dag 11

Ikke-maddag.

Vuffor jeg ikke skriver om min vægt? I mange, mange år af mit 50 årige liv har jeg været slave af vægten - vejet mig morgen og aften og fokuseret på min vægt hver dag - dagen lang. Det var simpelthen en besættelse. På et tidspunkt var jeg så træt af, at bruge så meget energi på, hvad jeg indtog, hvad det resulterede i og alle de skuffelser, det bragte med sig, så jeg bestemte mig til én gang for alle at droppe mit fokus.

I første omgang resulterede det selvfølgelig i, at jeg tog på - og tabte mig igen - og tog på… Sådan har det været i årevis - nærmest årstidsafhængigt. Mere bevægelse, når det er varmt - mindre i vintermånederne. Jeg havde også bil, hvilket gav mig mulighed for at komme rundt hurtigt, men det gav mig ingen daglig motion.

Efter at vi har solgt bilen, har jeg tilrettelagt dagen, så jeg går til og fra toget - eller cykler hele vejen. Der går godt nok en bus lige udenfor døren - den tager jeg kun i nødstilfælde hjemad, når jeg har købt stort ind og svært ved at slæbe poserne. Jeg forsøger derfor også at mine indkøb bliver fordelt, så bussen bliver overflødig. Min daglige gåtur kan komme op på 7 km. Cykelturen er 22 km - hver vej - altså 44 km, når jeg cykler begge veje.

Undskyldninger er der jo masser af. Kom lige i tanker om det, da jeg genlæste artiklen fra TV2, hvor Christian Bitz kommenterer Martin Borch Jensens nye livstil

"Jeg synes, det lyder ret drastisk, og jeg tvivler på, at det en holdbar løsning i det lange løb. Folk vil gerne tabe sig og leve sundere, men helst uden at lave for mange ændringer. Det må også være svært at planlægge sociale arrangementer, hvis man ikke må spise. Og hvis man gerne vil træne, så er det svært at have energi og overskud til at gøre det," siger Christian Bitz til tv2.dk.

Altså - hvis det er det udfordringer, man bliver udsat for, så 'halleluja'. Det er jo intet imod den endeløse tunnel, man befinder sig i, når man forsøger at lave en omlægning af kost om til en livsstil: Her skal tænkes hele tiden! Man skal simpelthen være SÅ fokuseret, at man bliver helt drænet for energi til at foretage sig andre ting - jeg har prøvet det, gang på gang. Og i sidste ende opgiver jeg, fordi jeg falder i på den ene eller anden måde.

Selv om jeg endnu kun vil betragte dette som et projekt, da det ikke har varet længe nok til at blive kaldt en livstil, så kan jeg mærke at mit fokus er helt anderledes i forhold til andre kure, jeg har været på. Der er en klar inddeling: Mad - ikke-mad, der skal ikke vejes/måles, jeg bliver ikke lækkersulten efter noget 'forbudt', da der ikke er noget forbudt, min appetit er stabil, jeg overspiser ikke - altså, hvad kan man bede om mere? J

44 km på cyklen på en ikke-maddag er ikke et problem, og jeg forventer - på sigt - at jeg begynder at løbetræne igen, så den bemærkning med, at man ikke kan træne - glem det Christian - dét er en dårlig undskyldning J