Mad hver anden dag - 1 år!
Jamen hovsa - her er der så gået et helt år - ikke ubemærket, men utroligt hurtigt. 10. maj er det et år siden, jeg så aldringsforsker Martin Borch Jensen i Go' aften Danmark fortælle om, at han kun spiser hver anden dag - inspireret af forsøg han havde set i USA. Den hoppede jeg på og har nu 1-års-jubi. Kan jeg så betragte det som værende en livsstil nu? Hm, ja - jeg har i hvert fald svært ved at forestille mig en hverdag med mad hver dag nu - det ville bare være så forkert i min verden. Altså ikke at jeg er krakilsk - hvis der er en begivenhed, som jeg deltager i, som indeholder mad - ja, så spiser jeg også. Det gør ikke den store forskel for mig at spise f.eks. en middag på en ikke-maddag. Men jeg kan godt mærke på mig selv, at jeg ikke skal have mere end én middag på ikke-maddag på en uge. Da vi efter lock-outen vendte tilbage til arbejdet, spiste jeg på ikke-maddag mandag hjemmebagt kringle, som sekretærerne havde lavet og indtog bagle betalt af skolen til frokost. Det var en følelsesmæssig tilbagevenden til arbejdet og dejlig på mange måder.
Fredag var der lagt op til afbrænding af skiltene fra lock-ounten med efterfølgende grill. Her valgte jeg at melde fra, da det ramte endnu en ikke-maddag i samme uge (nå, ja, og så var der lige det med symbolikken - at jeg ikke kunne se logikken i formålet - at de lockoutede sammen med de ikke-lockoutede (også de, der ikke var i DLF) skulle afbrænde skiltene, vi havde stået med udenfor skolen under lockouten. Altså - det kan da ikke have nogen interesse for dem, der ikke er i fagforeningen - eller er det bare mig?? Nå, men jeg synes bare, det er symbolforvirring, for jeg skal altså ikke prakke nogen noget på, og få dem sparket ind i DLF - det ligger ikke i min interesse...)
Mad, mad, mad - har det så ændret betydning? Og ja! Det har det. Jeg må sige, at jeg hele min barndom, ungdom har været fokuseret på mad - meget i stil med stofafhængige. Det var altid vigtigt, hvilken portion/hvilket stykke jeg fik og når der var noget lækkert, var der ingen ende på min appetit.
Det er der så nu. På ikke-maddage nyder jeg ikke at skulle indtage noget andet end kaffe, te, vand. Det er en 'lise for min sjæl' ikke at skulle tænke på mad - og min mave er helt i balance - bliver tømt og tilbage er bare ro - for der sker ikke mere i maven der. Dagen efter følger så en sund appetit - og her gider jeg altså ikke at indtage hvad som helst. Jeg er helt fokuseret på bestemte ting, jeg vil indtage.
På det sidste er gemalen og jeg enige om, at fisk, suppe og salater er noget vi gider sætte tænderne i. Gemalen grillede forleden bøffer - stillede dem på bordet - og gik i seng. Jeg spiste halvdelen af min bøf og smed resten i skraldespanden. Det er aldrig sket før, men det siger vel noget om, at vi ikke er til bøffer/oksekød for tiden.
Og ja - jeg har tabt mig - sidst jeg vejede mig, lå den et par kilo under min vægt, da jeg mødte gemalen for snart 25 år siden. Jeg havde lige en mellemregning, da vi fik bil igen. Da tog jeg faktisk på igen, men det er hurtigt reguleret...
Nu er foråret så kommet - og jeg kan næsten ikke vente med at komme op på cyklen igen - det skal bare ikke være frost eller regn - så er jeg på ;)
Fredag var der lagt op til afbrænding af skiltene fra lock-ounten med efterfølgende grill. Her valgte jeg at melde fra, da det ramte endnu en ikke-maddag i samme uge (nå, ja, og så var der lige det med symbolikken - at jeg ikke kunne se logikken i formålet - at de lockoutede sammen med de ikke-lockoutede (også de, der ikke var i DLF) skulle afbrænde skiltene, vi havde stået med udenfor skolen under lockouten. Altså - det kan da ikke have nogen interesse for dem, der ikke er i fagforeningen - eller er det bare mig?? Nå, men jeg synes bare, det er symbolforvirring, for jeg skal altså ikke prakke nogen noget på, og få dem sparket ind i DLF - det ligger ikke i min interesse...)
Mad, mad, mad - har det så ændret betydning? Og ja! Det har det. Jeg må sige, at jeg hele min barndom, ungdom har været fokuseret på mad - meget i stil med stofafhængige. Det var altid vigtigt, hvilken portion/hvilket stykke jeg fik og når der var noget lækkert, var der ingen ende på min appetit.
Det er der så nu. På ikke-maddage nyder jeg ikke at skulle indtage noget andet end kaffe, te, vand. Det er en 'lise for min sjæl' ikke at skulle tænke på mad - og min mave er helt i balance - bliver tømt og tilbage er bare ro - for der sker ikke mere i maven der. Dagen efter følger så en sund appetit - og her gider jeg altså ikke at indtage hvad som helst. Jeg er helt fokuseret på bestemte ting, jeg vil indtage.
På det sidste er gemalen og jeg enige om, at fisk, suppe og salater er noget vi gider sætte tænderne i. Gemalen grillede forleden bøffer - stillede dem på bordet - og gik i seng. Jeg spiste halvdelen af min bøf og smed resten i skraldespanden. Det er aldrig sket før, men det siger vel noget om, at vi ikke er til bøffer/oksekød for tiden.
Og ja - jeg har tabt mig - sidst jeg vejede mig, lå den et par kilo under min vægt, da jeg mødte gemalen for snart 25 år siden. Jeg havde lige en mellemregning, da vi fik bil igen. Da tog jeg faktisk på igen, men det er hurtigt reguleret...
Nu er foråret så kommet - og jeg kan næsten ikke vente med at komme op på cyklen igen - det skal bare ikke være frost eller regn - så er jeg på ;)
Kommentarer
Send en kommentar