Hokkaido mig et vist sted
Som mange andre henter jeg inspiration til min madlavning overalt og når venner anbefaler noget varmt, skal det da også lige en tur under min behandling.
Et vennepar anbefalede under en hyggelig middag hokkaido-suppe. Der blev ikke sparet på superlativerne så den anbefaling blev lagret og taget frem i går - passende her lige efter nytår, hvor man dårligt kan tåle synet af sul og flæsk. Og tænk hvis det smagte så godt, at det kunne indgå i en af de kødløse dage.
Nå, jeg var da ikke den eneste, der havde fået den idé i går - jeg fik den sidste hokkaido, grønthandleren havde. Og han spurgte undrende, om der var noget sket noget særligt, siden alle skulle have hokkaido i dag. Måske er det ham Bitch, der har et slankeprogram kørende på TV2, som har det på menuen i dag?? Nå, jeg følger ikke med i hans program...
Tilberedelsen er jo ingen sag - det er en lidt hård grøntsag at få hul på, men resten gik som en leg. Og det duftede dejligt. Og det smagte dejligt - ja, så dejligt, at gemalen og jeg blev enige om, at det var da noget man kunne bruge som starter til en gæstemiddag - eller??
Nej, det skal man da kun gøre, hvis man vil ødelægge selskabet. Hvorfor? Jo, vi erfarede senere på aftenen at sådan en omgang hokkaido-suppe afstedkommer en del gæring på vej gennem systemet - så meget at vi sidst på aftenen havde vi søgt tilflugt i hver vores sofa med tromlestore maver og en tæt-på-ukontrollabel gasudledning!
Og natten var ikke mindre interessant - det var lidt af en udfordring på den ene side at have svedeture, hvor man har lyst til at smide dynen på gulvet og så lige skulle kontrollere at man ikke kommer til at gasse hele soveværelset til.
Nå, godt at vi begge havde fået suppen - og nej, den kommer ikke på bordet mere på matriklen ;)
Et vennepar anbefalede under en hyggelig middag hokkaido-suppe. Der blev ikke sparet på superlativerne så den anbefaling blev lagret og taget frem i går - passende her lige efter nytår, hvor man dårligt kan tåle synet af sul og flæsk. Og tænk hvis det smagte så godt, at det kunne indgå i en af de kødløse dage.
Nå, jeg var da ikke den eneste, der havde fået den idé i går - jeg fik den sidste hokkaido, grønthandleren havde. Og han spurgte undrende, om der var noget sket noget særligt, siden alle skulle have hokkaido i dag. Måske er det ham Bitch, der har et slankeprogram kørende på TV2, som har det på menuen i dag?? Nå, jeg følger ikke med i hans program...
Tilberedelsen er jo ingen sag - det er en lidt hård grøntsag at få hul på, men resten gik som en leg. Og det duftede dejligt. Og det smagte dejligt - ja, så dejligt, at gemalen og jeg blev enige om, at det var da noget man kunne bruge som starter til en gæstemiddag - eller??
Nej, det skal man da kun gøre, hvis man vil ødelægge selskabet. Hvorfor? Jo, vi erfarede senere på aftenen at sådan en omgang hokkaido-suppe afstedkommer en del gæring på vej gennem systemet - så meget at vi sidst på aftenen havde vi søgt tilflugt i hver vores sofa med tromlestore maver og en tæt-på-ukontrollabel gasudledning!
Og natten var ikke mindre interessant - det var lidt af en udfordring på den ene side at have svedeture, hvor man har lyst til at smide dynen på gulvet og så lige skulle kontrollere at man ikke kommer til at gasse hele soveværelset til.
Nå, godt at vi begge havde fået suppen - og nej, den kommer ikke på bordet mere på matriklen ;)
Kommentarer
Send en kommentar