Hello Keto!
Gennem 7 år har jeg levet med 3 fastedage - og var ved at løbe lidt træt i det, fordi Gmalen, som jo er pensionist på 19. år, og jeg savnede det sociale/hyggen, der er i at spise sammen - hver aften - så jeg tog den beslutning, at jeg ville bibeholde de 3 fastedage, hvor jeg faster fra aften til aften, men altså spiser aftensmad.
Jeg vidste godt, at det ville komme til at koste på vægten - men var ikke helt klar over, hvordan jeg lige skulle kringle dén, indtil jeg sidder til møde med en kollega, som i dén grad har ændret sig, går det op for mig. Ikke nok med at han er blevet klippet og har fået nye briller - nej, hans ellers-meget-store-størrelse-bukser hænger nærmest på ham og hans ansigt er blevet mere markeret. Jeg får så lusket ud af ham, at han har tabt 14 kg - med Keto!
Sjovt nok har jeg fulgt madbanditten på fb og nettet i et helt år, hvor folk har skrevet at de har tabt mange kilo - nogle-og-tyve for manges vedkommende med vedhæftede før-nu-billeder som dokumentation... Til at begynde med tænkte jeg, at man jo i dag kan fotoshoppe billeder til ukendelighed og var i tvivl om Jane fra madbanditten i det hele taget havde noget at have det i. Men så er det så man ser sin madglade kollega... - og så var jeg på! 😉
Så jeg drøner ud på nettet og køber Keto-bogen som e-bog (og nu får jeg altså ikke penge for at nævne Jane - jeg kender hende ikke. Linkene har jeg bare lagt ind for at gøre det nemmere for dig, hvis du også bliver ‘bidt’ ;))
Det tager to aftenlæsninger at pløje mig gennem den interessante teoretiske del, som definerer, hvorfor man bla. skal spise fedt (hjernens brændstof), og hvordan man får kroppen ændret fra at forbrænde kulhydrater til at forbrænde fedt. Meget af det, der står i bogen er ting, har jeg lagt mærke til på mine fastedage, så det var ikke helt ukendt grund jeg bevægede mig på...
Nå, så er jeg klar - troede jeg - for jeg skulle lige have overstået noget selskabelighed, som indeholdt planlagt kagespisning. Men så var det også slut. Og Hello Keto!
Dér, hvor jeg må ‘ofre’ noget er på brødsiden. Hvidt brød har jeg ikke noget problem med at undvære - men mine rugbrødsostemadder skal jeg lige tage stilling til: for hvad spiser man til morgenmad så? Jeg finder ud af, at den lette løsning for mig er hårdkogte æg - handy at have med og mættende. Den mere lækre løsning er lidt røget ørred (Nettos bedste), et hårdkogt æg, avokado og tomat. Opdager, at dét overhovedet ikke er et problem at spise om morgenen - tilvænningen minder lidt om de første døgn efter man er landet i en anden tidszone.
Jane skriver i sin bog, at man skal huske at tage billeder af sig selv, veje og måle sig inden man starter på kuren. Nu har billeder af mig selv aldrig været noget jeg ynder; men jeg har mine egne ‘målemetoder’:
1) mit tøj. Jeg køber sjældent tøj, så det følger mig gennem længere tid, hvor min vægt går op og ned.
2) mit spejlbillede. Jeg tager helt bogstaveligt fat i fedtet om mine hofter og mærker efter - også balder og lår (og med lårene er det jo let: går de sammen - eller?)
Jeg har hukommelse nok til at kunne huske, hvordan jeg ser ud gennem perioder - og behøver ikke billeder til det (og hvis jeg har glemt det, er det nok ligemeget;)).
Er der så sket noget? Kan jeg mærke noget? Ja, nu er der gået en uge - og jeg kan tydeligt mærke, at min krop er ved at omstille sig. Det er lidt mere spicy mad, jeg spiser - så min krop har nok ændret lugt. Er lidt i tvivl om jeg har dårlig ånde, for mint mundvand har ændret karakter. Det må jeg lige tjekke... (svært at tjekke selv i øvrigt).
Mine yndlingsbukser sidder nu løsere end for en uge siden. I går til motionsløbet, hvor jeg stod i silende regne ved en post, havde jeg mit vinteruldundertøj på inderst - og stadig ‘plads’ i mine bukser. Og lårene? Har forladt hinanden! Altså ikke som i at man kan skue horisonten gennem lårenes afstand (hvad hedder dét?) - men som i at nu rører de ikke hinanden, når jeg står med benene i almindelig afstand.
Hvad så med motion? Hele sommeren løb jeg 3 km næsten dagligt og var kommet ind i en rigtig god rutine - men så startede mit reformramte job, (hvor vi jo har fået mange flere undervisningstimer og mødetider, som stjæler vores liv og gør, at man skal skrabes op med en spatel, når man lander på hjemmematriklen og efter aftensmaden bare sidder og tænker, hvornår man kan tillade sig at gå til køjs...) - og løb er helt ude. Yoga, som jeg ellers også har haft meget af, står også på pause. Jeg har også glædet mig til at cykle til arbejde, men det har praktisk ikke været convient, men det skal der laves om på også! (Jeg må sige, at jeg også har haft en lille trold gemt, som har krævet svar på, om jeg kunne tabe mig uden motion efter at have været i overgangsalderen, hvor kroppen for mit vedkommende har forandret sig en del (blevet 5 cm kortere fx.)).
Nå, men Keto er for mit vedkommende kommet for at blive - det bliver nok min nye livsstil - blandet med mine 3 nye korte fastedage 😎
Jeg vidste godt, at det ville komme til at koste på vægten - men var ikke helt klar over, hvordan jeg lige skulle kringle dén, indtil jeg sidder til møde med en kollega, som i dén grad har ændret sig, går det op for mig. Ikke nok med at han er blevet klippet og har fået nye briller - nej, hans ellers-meget-store-størrelse-bukser hænger nærmest på ham og hans ansigt er blevet mere markeret. Jeg får så lusket ud af ham, at han har tabt 14 kg - med Keto!
Sjovt nok har jeg fulgt madbanditten på fb og nettet i et helt år, hvor folk har skrevet at de har tabt mange kilo - nogle-og-tyve for manges vedkommende med vedhæftede før-nu-billeder som dokumentation... Til at begynde med tænkte jeg, at man jo i dag kan fotoshoppe billeder til ukendelighed og var i tvivl om Jane fra madbanditten i det hele taget havde noget at have det i. Men så er det så man ser sin madglade kollega... - og så var jeg på! 😉
Så jeg drøner ud på nettet og køber Keto-bogen som e-bog (og nu får jeg altså ikke penge for at nævne Jane - jeg kender hende ikke. Linkene har jeg bare lagt ind for at gøre det nemmere for dig, hvis du også bliver ‘bidt’ ;))
Det tager to aftenlæsninger at pløje mig gennem den interessante teoretiske del, som definerer, hvorfor man bla. skal spise fedt (hjernens brændstof), og hvordan man får kroppen ændret fra at forbrænde kulhydrater til at forbrænde fedt. Meget af det, der står i bogen er ting, har jeg lagt mærke til på mine fastedage, så det var ikke helt ukendt grund jeg bevægede mig på...
Nå, så er jeg klar - troede jeg - for jeg skulle lige have overstået noget selskabelighed, som indeholdt planlagt kagespisning. Men så var det også slut. Og Hello Keto!
Dér, hvor jeg må ‘ofre’ noget er på brødsiden. Hvidt brød har jeg ikke noget problem med at undvære - men mine rugbrødsostemadder skal jeg lige tage stilling til: for hvad spiser man til morgenmad så? Jeg finder ud af, at den lette løsning for mig er hårdkogte æg - handy at have med og mættende. Den mere lækre løsning er lidt røget ørred (Nettos bedste), et hårdkogt æg, avokado og tomat. Opdager, at dét overhovedet ikke er et problem at spise om morgenen - tilvænningen minder lidt om de første døgn efter man er landet i en anden tidszone.
Jane skriver i sin bog, at man skal huske at tage billeder af sig selv, veje og måle sig inden man starter på kuren. Nu har billeder af mig selv aldrig været noget jeg ynder; men jeg har mine egne ‘målemetoder’:
1) mit tøj. Jeg køber sjældent tøj, så det følger mig gennem længere tid, hvor min vægt går op og ned.
2) mit spejlbillede. Jeg tager helt bogstaveligt fat i fedtet om mine hofter og mærker efter - også balder og lår (og med lårene er det jo let: går de sammen - eller?)
Jeg har hukommelse nok til at kunne huske, hvordan jeg ser ud gennem perioder - og behøver ikke billeder til det (og hvis jeg har glemt det, er det nok ligemeget;)).
Er der så sket noget? Kan jeg mærke noget? Ja, nu er der gået en uge - og jeg kan tydeligt mærke, at min krop er ved at omstille sig. Det er lidt mere spicy mad, jeg spiser - så min krop har nok ændret lugt. Er lidt i tvivl om jeg har dårlig ånde, for mint mundvand har ændret karakter. Det må jeg lige tjekke... (svært at tjekke selv i øvrigt).
Mine yndlingsbukser sidder nu løsere end for en uge siden. I går til motionsløbet, hvor jeg stod i silende regne ved en post, havde jeg mit vinteruldundertøj på inderst - og stadig ‘plads’ i mine bukser. Og lårene? Har forladt hinanden! Altså ikke som i at man kan skue horisonten gennem lårenes afstand (hvad hedder dét?) - men som i at nu rører de ikke hinanden, når jeg står med benene i almindelig afstand.
Hvad så med motion? Hele sommeren løb jeg 3 km næsten dagligt og var kommet ind i en rigtig god rutine - men så startede mit reformramte job, (hvor vi jo har fået mange flere undervisningstimer og mødetider, som stjæler vores liv og gør, at man skal skrabes op med en spatel, når man lander på hjemmematriklen og efter aftensmaden bare sidder og tænker, hvornår man kan tillade sig at gå til køjs...) - og løb er helt ude. Yoga, som jeg ellers også har haft meget af, står også på pause. Jeg har også glædet mig til at cykle til arbejde, men det har praktisk ikke været convient, men det skal der laves om på også! (Jeg må sige, at jeg også har haft en lille trold gemt, som har krævet svar på, om jeg kunne tabe mig uden motion efter at have været i overgangsalderen, hvor kroppen for mit vedkommende har forandret sig en del (blevet 5 cm kortere fx.)).
Nå, men Keto er for mit vedkommende kommet for at blive - det bliver nok min nye livsstil - blandet med mine 3 nye korte fastedage 😎
Kommentarer
Send en kommentar