Lockout - et par strøtanker

Det har aldrig været populært at bringe Management ind i skoleverden - uanset hvilken skikkelse, den er kommet i.

Kan man betragte undervisningsverden som en markedsøkonomi med lærdom som hyldemetervaren i udbud, elever som kunder i butikken og dimittender som færdige produkter? Tja, havde det været så enkelt, så ville det jo være let at lave nye akkorder. Skoleverden er en kende mere kompleks end som så.

De myter, der hele tiden dukker op, forplumrer debatten. En af myteskaberne - Antorini - hvis yndlingspunchline er de 16 timers reel undervisning, passer f.eks. ikke -  hun betragter bla. skolebibliotekarfunktionen, som værende ikke-undervisning (som i forvejen udløser en lavere forberedelsesfaktor end klasseundervisning) og dermed en udsat funktion, som der kan skæres i efter forgodtbefindende. Så kan vi jo lægge arbejdet med at finde rundt i junglen med undervisningsmaterialer ud til lærerne - de laver jo ikke noget i forvejen.... Og er IT i øvrigt ikke efterhånden så integreret i skolen, at lærere og elever kan undvære vejledningen her? Svaret er nej - tværtimod.

Myter skaber mistillid. Man skal ikke lave arbejdstidsregler skabt på myter. Det er, hvad Corydon, KL & co. forsøger. Corydons buzzword er velfærd. Ziegler ynder at udstille os lærere som deltidsansatte på fuld løn. Og duoen sidder rigidt og peger fingre ad Anders Bondo - påstår at han ikke vil lege - deres leg efter deres regler.

Der er de sidste 5 år gennemført spareplaner i min kommune, som svarer til en besparelse på omkring kr. 11000 pr. elev. Spørgsmålet er så, hvornår man har nået ind til benet - det er vel i bund og grund dét punkt, politikerne vil finde - også kaldet dækningsbidraget indenfor erhvervsøkonomien.

Sidste skud på stammen af indsatsområder i folkeskolen er inklusion - der skal være plads til os alle sammen - og flere til - ca. 49000 elever, som har en diagnose med i rygsækken. Tænk så lige tanken, at man får 3 stk. ind i en klasse. Her skal tages mange ekstra hensyn.

Mht. opmærksomhed og kontakt til alle elever i løbet af 45 min. skal man ikke være ekspert for at regne ud, hvor megen/lidt tid der er til hver enkelt, når de opmærksomhedskrævende elevers tid er trukket fra. Jeg venter på sigt en reaktion fra forældre til elever uden diagnoser....

Der er jo lige de 22 andre i klassen, som har hver deres læringsstile og udfordringer... Og så er der de daglige overvejelser, der skal med i planlægningen

Mht. helheds-/heldagsskolen har jeg følgende bekymringer:

Da det er umuligt at integrere alle foreninger i folkeskolen, forudser jeg et A- og B-hold i foreningslivet: De, der ikke er så heldige at komme ind - måske pga. deres størrelse - forsvinder måske helt, fordi det ikke er sikkert, at elever, som har overstået dagens aktivitetstimer, har overskud til at gå til en aktivitet udenfor skoletiden.

Faglokaler og haller er i forvejen booket rimeligt op - hvem skal have 1.prioritet til dem? Det vil resultere i en yderligere forfordeling. Ender det ikke med, at alle spiller basket eller håndbold? Hvad så med de andre sportsgrene?

Ikke alle elever synes det er fedt at gå i skole. Det kan der være mange grunde til - grunde, som ikke bare kureres med et ekstra antal timer på skoleskemaet.

Elever, der dyrker en sport, hobby/interesse, kommer ind i andre sociale sammenhænge med andre, som har samme interesse, som dem selv. Dette bør ikke undervurderes.

Det er ikke bevist, at flere lektioner giver kvikkere børn.

Så jeg synes, det er lidt af en satsning at kræve hele folkeskolen lavet om til en helhedsskole - og forvente at lærerne betaler gildet - med ja-hatten på.

Samtidig med at vi bliver bedt om at yde til spareplanen, kan vi i aviserne læse om 'Statsansatte boltrer sig i lønfester' - og man stiller sig selv spørgsmålet: hvad får ministrene selv i løn? Og politikerne?

Det bliver et underligt forår i år. Denne tid, vi er fyret i, bruger vi i udskolingen under normale omstændigheder til repetition og pensumlæsning. Hvis eleverne ender med et afgangsbevis med årskarakteren, forventer jeg i det kommende år en diskussion om, hvorvidt elever overhovedet skal til den afsluttende prøve (FSA) - specielt den mundtlige. De er jo allerede optaget på deres videre destinationer - er det så ikke et spørgsmål om, at eleverne skal vælge FSA aktivt til?

Det er en speget sag, Ziegler og Corydon satte i værk med lockoutet. De syntes garanteret, det var en skudsikker masterplan, de havde. Corydon troede vel, at gymnasielærernes 17000 nej-stemmer ville drukne i de øvrige 100000 statsansattes akademikeres ja-stemme. Og at vi lærere bare ville makke ret, når vi fik pistolen i nakken - med lockout som fortjek.

Liidt ærgerligt, at det er kommunalvalg og ikke folketingsvalg, der er til efteråret - for jeg er overbevist om, at der er mange, der går rundt og føler sig partiløse i øjeblikket. På Facebook har jeg set, at nogle vil forsøge sig med et nyt parti... Og efter forskellige platforme har gjort det nemmere for menig mand at komme til orde, skal man ikke undervurdere 'folkets magt' - det skal bare udnyttes ordentligt - med det næste x til folketingsvalget.