FP9 - ja, for nu må vi hverken kalde det eksamen, afslutning - eller...
Undervisningsministeriet skriver:
Tre mål
De tre mål for folkeskolen er:
• Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
• Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund for de faglige resultater.
• Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.
Lad mig lige tage fat i 2 af de 3 mål -
Jeg arbejder på en skole med rimeligt socialt godt stillede børn, så jeg vil springe 2. mål over. Men altså etteren: Nu vil jeg lige skifte fokus fra mig til Peter i 9. Vi er nu i slutningen af 9. - tæt på afslutningen. Alle ved på nuværende tidspunkt, hvad der skal ske efter sommerferien. Størstedelen skal på gymnasiet ( - suuuk - altså hvad f... er det, de vil med den studentereksamen?? Nå, det vender jeg lige tilbage til.), nogle skal udenlands, nogle skal på efterskole osv. osv. MEN prøverne er kun lige startet og eleverne skal jo vise, at de er blevet så dygtige, de kan. Der er bare det ved det, at Peter, som allerede ER optaget på gymnasiet har gennemskuet, at det ikke betyder en hujende fis, hvad han scorer på det endelige papir. Alt kan jo genvindes på næste trin... Såeh jeg fornemmer en vis afslappethed overfor prøverne - 'De er videre', som en af lærerne sagde i dag. Og de har mistet respekten for skolen, prøverne og dermed systemet - og os lærere.
Summa summarum: Hvis de inde på Borgen vil vide, hvor dygtige eleverne er blevet, så bliver de altså nødt til at sætte nogle større gulerødder foran - så som at lade det være op til de afgørende prøvekarakter, om man er videre på det sted, man gerne ville. ELLER at lade være med at stikke blår i øjnene på os lærere og elever og skrotte karaktererne/beviset. Det har ingen værdi. Det blev devalueret, da man udvandede optagelseskravene til gymnasiet.
Og vi lærere holder seriøse møder, hvor vi tager stilling til, om den enkelte elev er studieegnet. Er resultatet negativt, møder man da bare op personligt på gymnasiet og bliver optaget - her er vist sammenhæng mellen antal studerende og penge - spildt arbejde på mit niveau igen.
Og hvad er det så de svage elever ender ud med i sidste ende? 3 elendige år med nederlag efter nederlag og en studentereksamen, der ikke er det papir værd, det er skrevet på. Ingen professor dér. Ja, jeg må undres, at man fastholder den fabriks struktur - det kan da kun bringe middelmådighed - eller? Hvor gør de af de fagligt stærke i gymnasiet? Hvor meget kan man differentiere på gymnasiet?
Sidste punkt med tillid og trivsel kan vi også godt stikke en hvid pind efter - der er så meget ligegyldighed over f.eks. terminsprøver, at det i sidste ende for mange bare drejer sig om ikke at blive opdaget - altså, når der lånes rimeligt meget på nettet. Og det gør der, erfarede vi dette skoleår. Og så er det jo man håber, at de har lært noget af det.... 'gennem respekt for professionel viden og praksis'. Hm, hm, hm...
Man kan jo spørge sig selv om, hvor denne ligegyldighed kommer fra. Det er egentlig ikke svært. Hvis jeg var i samme situation som Peter i 9. ville jeg sikkert gøre det samme - for: what's the risk? Og hvorfor spilde energi på noget, der ikke kommer mig ved? Hvem er det, der har brug for at måle resultater? Tja, det er da ikke Peter - han har da ingen aktie her! Mere.
Og du er da hurtig til at zappe videre, hvis du rammer en flade uden interesse - eller? Peter er ikke spor anderledes... Han er videre.
Tre mål
De tre mål for folkeskolen er:
• Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
• Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund for de faglige resultater.
• Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.
Lad mig lige tage fat i 2 af de 3 mål -
Jeg arbejder på en skole med rimeligt socialt godt stillede børn, så jeg vil springe 2. mål over. Men altså etteren: Nu vil jeg lige skifte fokus fra mig til Peter i 9. Vi er nu i slutningen af 9. - tæt på afslutningen. Alle ved på nuværende tidspunkt, hvad der skal ske efter sommerferien. Størstedelen skal på gymnasiet ( - suuuk - altså hvad f... er det, de vil med den studentereksamen?? Nå, det vender jeg lige tilbage til.), nogle skal udenlands, nogle skal på efterskole osv. osv. MEN prøverne er kun lige startet og eleverne skal jo vise, at de er blevet så dygtige, de kan. Der er bare det ved det, at Peter, som allerede ER optaget på gymnasiet har gennemskuet, at det ikke betyder en hujende fis, hvad han scorer på det endelige papir. Alt kan jo genvindes på næste trin... Såeh jeg fornemmer en vis afslappethed overfor prøverne - 'De er videre', som en af lærerne sagde i dag. Og de har mistet respekten for skolen, prøverne og dermed systemet - og os lærere.
Summa summarum: Hvis de inde på Borgen vil vide, hvor dygtige eleverne er blevet, så bliver de altså nødt til at sætte nogle større gulerødder foran - så som at lade det være op til de afgørende prøvekarakter, om man er videre på det sted, man gerne ville. ELLER at lade være med at stikke blår i øjnene på os lærere og elever og skrotte karaktererne/beviset. Det har ingen værdi. Det blev devalueret, da man udvandede optagelseskravene til gymnasiet.
Og vi lærere holder seriøse møder, hvor vi tager stilling til, om den enkelte elev er studieegnet. Er resultatet negativt, møder man da bare op personligt på gymnasiet og bliver optaget - her er vist sammenhæng mellen antal studerende og penge - spildt arbejde på mit niveau igen.
Og hvad er det så de svage elever ender ud med i sidste ende? 3 elendige år med nederlag efter nederlag og en studentereksamen, der ikke er det papir værd, det er skrevet på. Ingen professor dér. Ja, jeg må undres, at man fastholder den fabriks struktur - det kan da kun bringe middelmådighed - eller? Hvor gør de af de fagligt stærke i gymnasiet? Hvor meget kan man differentiere på gymnasiet?
Sidste punkt med tillid og trivsel kan vi også godt stikke en hvid pind efter - der er så meget ligegyldighed over f.eks. terminsprøver, at det i sidste ende for mange bare drejer sig om ikke at blive opdaget - altså, når der lånes rimeligt meget på nettet. Og det gør der, erfarede vi dette skoleår. Og så er det jo man håber, at de har lært noget af det.... 'gennem respekt for professionel viden og praksis'. Hm, hm, hm...
Man kan jo spørge sig selv om, hvor denne ligegyldighed kommer fra. Det er egentlig ikke svært. Hvis jeg var i samme situation som Peter i 9. ville jeg sikkert gøre det samme - for: what's the risk? Og hvorfor spilde energi på noget, der ikke kommer mig ved? Hvem er det, der har brug for at måle resultater? Tja, det er da ikke Peter - han har da ingen aktie her! Mere.
Og du er da hurtig til at zappe videre, hvis du rammer en flade uden interesse - eller? Peter er ikke spor anderledes... Han er videre.
Kommentarer
Send en kommentar