Mundbind
Selv om anbefalingen ikke er kommet ang. brug af mundbind, er jeg allerede igang med at undersøge priser, for selv om det ikke skulle blive vedtaget, skal jeg alligevel bruge mundbind på min arbejdsplads, fordi min mand er i risikogruppen, så jeg skal ikke have noget med hjem... og jeg ville have det bedst med en anbefaling til alle, så beskyttelsen er gensidig. Mit forbrug bliver ifølge anbefalingerne 2-3 stk. pr. dag. - altså mellem 80 og 90 pr. måned.
Mit foretrukne supermarked i Coops regi har 10 mundbind til kr 80,-. Her bliver den månedlige udgift et sted mellem kr 720 og kr 960.
På apoteket kan man få 5 stk. for kr 50 - eller 50 stk. for kr 399. Tager man den billigste løsning, bliver prisen den samme som Coops ovenfor.
På Pricerunner ligger der et hav af mundbind. I første omgang blev jeg lidt tændt på at købe nogle vaskbare, men da jeg havde læst mig ind på nogle af dem, viste det sig, at de ikke er godkendte og at det er ‘arbejdstøj’ - støvmasker.
Jeg fandt så også de meget kendte blå/hvide 3-lags, som er medicinsk godkendt - som apotekets. Her kostede 200 stk. inkl. fragt kr 549, hvilket giver et månedligt forbrug på ca. 165-250 kr. Så dem bestilte jeg...
Nu er så spørgsmålet: hvem skal betale? Jeg spiller jo ikke med liv, så jeg skal helt sikkert bruge mundbind hver dag - 2-3 gange om dagen, men det er en årlig udgift på omkring kr 3000. Kan det betragtes som arbejdstøj? Eller trækkes fra i stil med befordringsfradrag?
Det kontaktede jeg så lige Skat for at finde ud af. Og det kan man kun, hvis der kommer en ny lovgivning herom...
Nå, det var jo et nedslående svar - så skal jeg til at trække 3000 kr fra i min løn om året? Nu håber jeg at de ser og få fingrene ud inde på Borgen, for det kan da ikke være meningen - eller? 🙄
Kommentarer
Send en kommentar