Mad hver anden dag - gib!
Det gav et lille gib
i mig her til morgen, da jeg stod på vægten. Den svingede lige fra 70 ned på
69,5 - første gang jeg har set noget, der startede med 60 i mange, mange år.
Det er også mange år siden, jeg har vejet mig jævnligt, simpelthen fordi det var
for deprimerende at konstatere, at jeg ikke tabte mig/tabte 'for lidt'/tog på.
Jeg har været i mit
projekt, hvor jeg spiser hver anden dag 2½ måned - ved ikke, hvad jeg egentlig
vejede, da jeg startede - var i hvert fald i kampvægt. Men da jeg tog gamle
yndlingsbukser frem og konstaterede, at jeg kunne passe dem, måtte jeg lige en tur
på vægten, fordi jeg vidste, at jeg var på rette vej. Da vejede jeg
71-komma-et-eller-andet. Jeg nærmer mig altså min idealvægt, så det er svært at
få armene ned…
Det er simpelthen
ren nydelse at komme herned! Og dette har intet at gøre med det, vi gennem
mediebilledet bliver spammet med angående udseende - nej, dette har med mit
velvære at gøre - at jeg har det godt fysisk, kan bevæge mig ubesværet - jeg
føler kort sagt, at jeg er kommet ud af mit kødelige fængsel! Og jeg tænker på
de overvægtige, jeg ser hver dag i bybilledet - og på hvordan jeg selv følte
mig før, for det er virkelig et fængsel at være begrænset af overvægt: Lårenes
evige friktion, deller under armene, følelsen af lår-i-skoene,
sved-uden-egentlig-grund - ja, jeg kunne blive ved.
Man får simpelthen
fysisk og mentalt overskud til at foretage sig noget - rykke, om du vil.
Jeg bliver mere og
mere overbevist om, at projektet med mad-hver-anden-dag ender som livsstil for
mig. Jeg snakkede med en kollega om det i går. Hun overvejer en anden kur, som
kræver, at man ved, hvad der er i de forskellige madvarer. Det er så ikke noget
for mig, for jeg er bare glad for, at jeg ikke skal overveje, hvad jeg spiser
og hvor meget (for det er altså begrænset, hvad der kan være i maven - jeg kan
under alle omstændigheder ikke spise for 2 dage på én dag). Jeg skal altså ikke
'forsage', hvilket passer mig bedst. Og jeg har hele tiden udsigten til næste
måltid - altså ikke noget med ørkenvandringer, hvor man kun må spise xx gram af
xx.
Vores køleskabs
indhold er i den grad også skrumpet. Jeg køber simpelthen meget mindre ind end
før. Gemalen, som jo har rundet pensionistalderen for længst, spiser
også mindre, end han gjorde før, og da vi kun er to, skulle jeg, da jeg startede
på projektet, lige vænne mig til at sætte forbruget betydeligt ned.
Jeg har altså svært
ved at se noget negativt her - og jeg føler
ikke sult på ikke-maddage, såeh….. ;)
Kommentarer
Send en kommentar